Seværdigheder
Oplev Københavns historiske vartegn og moderne arkitektur fra Den Lille Havfrue og Kastellet til byens teatre og bygninger ved vandet.
Oplev Københavns historiske vartegn og moderne arkitektur fra Den Lille Havfrue og Kastellet til byens teatre og bygninger ved vandet.
Paladser, kirker og statuer – det er kun den ene side af byen. København er også stedet, hvor flere imponerende moderne arkitekturprojekter er blevet fuldført. Operaen, Den Sorte Diamant, Skuespilhuset og kunstmuseerne Arken og Ordrupgaard er Københavns nye vartegn.
Den Lille Havfrue
Enhver dansk sømand, der nogensinde har stået på et dæk, ved, at Øresunds farvande engang vrimlede med havfruer. Ifølge et sagn var alle havfruers hjem Havfruebankerne i Øresund – det samme sted, hvor Københavns mest berømte seværdighed, Den Lille Havfrue, i dag sidder på en sten.
Skulpturen blev bestilt i 1909 af Carlsberg-bryggeren Carl Jacobsen, som var blevet betaget af balletten "Den lille Havfrue", der var baseret på et eventyr skrevet af H.C. Andersen. Billedhuggeren Edvard Eriksen formede havfruen i bronze med sin kone Eline som model for kroppen. Hovedet blev modelleret efter primaballerinaen Ellen Price.
Den Lille Havfrue er virkelig lille – byens seværdighed nummer 1 er kun 1,25 meter/4 feet høj. Eventyret er en tragisk historie om en havfrue, en havkonges yngste datter, der ønsker, at hendes sjæl skal få evigt liv, sådan som mennesker har. Havfruer lever kun i 300 år, hvorefter de bliver til havskum. Københavns Lille Havfrue har siddet på sin sten siden 1913, så hun har stadig nogle år tilbage.
Kastellet
Det officielle navn er Citadellet Frederikshavn, men i århundreder har det i daglig tale heddet Kastellet. Denne københavnske fæstning blev planlagt og påbegyndt af Christian IV og udvidet af Frederik III, som den er opkaldt efter.
Inde i citadellet planlagde kongen endda at opføre et kongeligt palads. Drømmen blev aldrig til virkelighed, men der blev bygget en kirke inden for citadellets mure samt et fængsel, en vindmølle, en kommandantbolig og andre huse. Kastellet var i brug under Slaget på Reden i 1807. Det hårdeste slag i nyere tid mod dette historiske sted kom, da Tyskland invaderede København i 1940. De tyske tropper gik i land lige her ved Kastellet og sprængte en af portene fra 1600-tallet i luften.
I dag er Kastellet åbent for offentligheden, og mange vælger at gå en tur her.
Københavns Rådhus
Opførelsen af Københavns Rådhus og Rådhuspladsen i 1892-1905 indledte en ny æra i dansk arkitektur.
Københavns Rådhus blev tegnet af Martin Nyrop og er et vartegn ved Rådhuspladsen. Tårnet giver udsigt over byen; tjek rådhusets aktuelle besøgsordninger for adgang.
Mange officielle receptioner afholdes her, og når dronningen fejrer den officielle del af sin fødselsdag, vinker hun til sine undersåtter fra rådhusets balkon.
Rådhuspladsen er næsten 30.000 kvadratmeter stor; ligesom Piccadilly Circus i London eller Times Square i New York er den et egentligt centrum for byen og ramme om mange begivenheder.
Gefionspringvandet
Gefionspringvandet er det største monument i København. Springvandet er for København, hvad Fontana di Trevi er for Rom: en ønskebrønd. Gudinden Gefion er springvandets hovedfigur.
Springvandet ligger for enden af Amaliegade, nær Kastellet, og blev skænket til Københavns Kommune af Carlsbergfondet i anledning af bryggeriets 50-årsjubilæum. Kunstneren Anders Bundgård skabte de store naturalistiske figurer i 1897-99, og springvandet blev indviet i 1908.
Ifølge sagnet fik den mægtige gudinde Gefion for længe siden, før vores civilisationer opstod, land af den svenske kong Gylfe. Det var dog ikke helt uden videre – der skulle arbejdes hårdt for det. Kong Gylfe sagde til Gefion, at hun kunne pløje så meget land op, som hun kunne nå på én nat og én dag, og at det hele ville blive hendes, så hun kunne gøre med det, hvad hun ville. Gefion forvandlede sine fire sønner til store, stærke okser, og så pløjede de løs! Da tiden var gået, lagde hun al jorden ud i Øresund og skabte Sjælland, den ø, hvor København ligger i dag.
Springvandet viser sagnet om Gefion, der pløjer land op, som bliver til Sjælland. Det er en myte gengivet i skulptur, ikke en forklaring på Danmarks og Sveriges geologiske dannelse.
Dragør
Landsbyen Dragør ligger på den sydøstlige kyst af øen Amager, kun 12 km fra det centrale København, men byen er ikke en del af Københavns byområde.
Dragør har mange velbevarede historiske bygninger. Den gamle bydel er en hyggelig, malerisk labyrint af gyder med gulmalede huse, røde tage og brostensbelagte gader, opført i traditionel dansk stil. Mange af bygningerne er flere hundrede år gamle.
Dragør var en velstående søfartsby i sidste halvdel af 1800-tallet, og den charmerende havnefront er stadig i brug.
Historie
Dragør blev grundlagt i 1100-tallet og voksede hurtigt som fiskerihavn. I 1370 fik Hanseforbundet tildelt visse handelsprivilegier i byen. Dragør fortsatte med at vokse – som hjemsted for en af landets største fiskerflåder og som base for saltning og forarbejdning af fisk.
Den første del af navnet, Drag-, henviser til at trække (slæbe) både på land. Endelsen -ør er almindelig i skandinaviske stednavne og betyder en strand dækket af sand eller grus.
Området har hollandske rødder, som stadig er tydelige. I begyndelsen af 1500-tallet inviterede kong Christian II en gruppe bønder fra Nederlandene – der dengang var en mere landbrugsmæssigt avanceret nation end Danmark – til at bosætte sig i området og producere fødevarer til det kongelige hushold. Fireogtyve familier ankom. De og deres efterkommere slog sig ned i landsbyen Store Magleby.
Spændingerne mellem de hollandske bønder inde i landet og de danske fiskere og søfolk ved kysten kan stadig mærkes, og der er en vis rivalisering mellem borgerne i Store Magleby og Dragør. De hollandske bønder leverede grøntsager til Amagertorv i København. Blandt deres mange andre bedrifter var, at de indførte guleroden i Danmark. Hollandsk og plattysk blev stadig talt på Amager frem til 1800-tallet.
