Camping i København
På cykeltur med telt? Kører du rundt i Europa med campingvogn? Så foretrækker du måske at bo på en campingplads. Du kan vælge mellem fire forskellige campingpladser i eller lige uden for København.
absalon
Campingpladsen ligger tæt på Vestvolden, hvor du kan gå eller cykle i de naturskønne omgivelser. Mindre end 1 km fra campingpladsen ligger Vestbadet, et svømmeanlæg, så der er også mulighed for at slappe af fra storbyen – som ligger lige i nærheden.
Der er kun ca. 600 m til Brøndbyøster Station, hvorfra et S-tog tager dig til Københavns Hovedbanegård på kun 20 minutter. Herfra er det nemt at komme rundt i København. S-togene kører dagligt hvert 10. minut.
TIL CAMPINGPLADSENbellahoj
Københavns store, centralt beliggende campingplads ligger i den nordvestlige del af København, kun 4,5 km fra Hovedbanegården. Dette fredede areal ved foden af Københavns første højhuse bruges som campingplads hver sommer.
Da Bellahøj Camping ligger i et populært boligområde, er der nem adgang til posthus, banker, lokale butikker, restauranter, takeawaysteder, legeplads, offentligt friluftsbad – og ikke mindst busser til og fra centrum.
TIL CAMPINGPLADSENcharlottenlund fort
Camping Charlottenlund Fort ligger kun 6 km fra Københavns centrum midt i Charlottenlund Strandpark, ved bredden af det dejlige Øresund med en fantastisk badestrand.
TIL CAMPINGPLADSENCopenhagen camping
Copenhagen Camping ligger tæt på hjertet af det pulserende byliv. Mere præcist i den idylliske by Dragør med sine naturskønne strandenge og et rigt fugleliv, ikke langt fra broen til Sverige.
Copenhagen Camping i Dragør kan være udgangspunkt for at opleve Amager og København. Se campingpladsens hjemmeside for aktuelle faciliteter, sæsondatoer, pladser og bookingvilkår.
TIL CAMPINGPLADSEN