En uafhængig lokal portal med fokus på begivenheder, underholdning og større hændelser i København.

Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, København

Pludselig hjertedød: Hvor meget kan vi forudse?

Et menneske, der tilsyneladende er rask, falder om med hjertestop. En ung person dør i søvne. Det virker ufatteligt, at hjertet kan holde op med at slå uden varsel. Men hvor meget af det, der kommer bag på os, kan forskningen finde en forklaring på – og måske forebygge?

Det undersøger professor og hjertelæge Jacob Tfelt-Hansen. Hans forskning viser, hvordan undersøgelser af den afdødes hjerte og gener sammen med undersøgelser af familien kan afdække arvelig hjertesygdom. Selv når hjertet ser normalt ud ved en obduktion, kan der være en forklaring, hvis man leder længe nok.

At finde en arvelig risiko er dog ikke det samme som at kunne forudsige, hvem der bliver ramt. Mennesker i samme familie kan bære den samme genforandring, uden at alle får hjertestop. Jacob Tfelt-Hansen og hans kolleger arbejder derfor på at forstå, hvad der gør forskellen, og hvordan den viden kan bruges til at beskytte dem, der er i fare.

Hvor langt er vi fra at kunne opdage risikoen, før det første dødsfald sker? Og hvad kan lægerne gøre, når de finder den? En samtale om, hvordan forskningen flytter grænsen mellem det uventede og det, vi kan forebygge – og om forskellen på at få viden om sin risiko og at få sikkerhed for sit liv.

Billetter & tider

TORSDAG 22 OKTOBER 2026 17:30
Dato22 oktober 2026 17:30 Føj til kalender
StedUniversitetsbiblioteket i Fiolstræde
Fiolstræde
1171 København

Kort

Universitetsbiblioteket i Fiolstræde

KildeBilletto
Senest opdateret6 oktober 2026

Overnatning nær Universitetsbiblioteket i Fiolstræde