Arkæologisk Værksted, København
Lav din egen julegave: Upcyclet porcelæn
Skal julegaven være personlig i år? Så har du chancen, når vi gentager den populære workshop, hvor vi med tuschmaling dekorerer genbrugsporcelæn med inspiration fra flere hundreder år gammelt porcelæn.
Tag venner, kolleger, børn eller bedsteforældre under armen, og kom forbi Arkæologisk Værksted, hvor Københavns Museums arkæologiske formidlere fremviser porcelæn og andre potteskår, som arkæologerne har gravet op af jorden i København. Med ægte arkæologiske fund som inspiration kan du forvandle second-hand kopper, skåle og tallerkner til farvestrålende, upcyclede mesterværker med dine helt egne personlige dekorationer – de skal blot en tur i ovnen, når du kommer hjem og så er de klar til at blive lagt under træet til jul.
Undervejs vil museets formidler være til rådighed og guide dig.
Café Spirrevippen frister med gløgg og hjemmebag
Da der er arkæologiske fund i værkstedet, er mad og drikke ikke tilladt. Til gengæld frister Café Spirrevippen på Københavns Museum lige ved siden af med hjemmebag, gløgg og andre lækkerier før eller efter arrangementet.
Hvornår
Lørdage og søndage 21. - 22. november, 28. - 29. november samt 5. - 6. december. Der er adgang til arrangementet mellem kl. 10-14, men der vil være en fælles introduktion til porcelænets historie i arkæologisk kontekst kl. ca. 10.15.
Hvor
Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, 1555 København V (indgang fra hjørnet af H. C. Andersens Boulevard).
Pris150 kr. pr. person inkl. 1 genbrugskop/-tallerken/-skål, introduktion og lån af tuschmaling. Tilkøb af ekstra genbrugsporcelæn på dagen: 30 kr. pr. stk.
Billetter & tider
Stormgade 20
1555 København
Kort
Arkæologisk Værksted
Overnatning nær Arkæologisk Værksted







