Bibliotekshuset, København
Amar:Litt: En aften med romantasy
Amar:Litt præsenterer en aften i de spicy dragers tegn: romantasy. Få litterære genrer er så omtalte i disse dage som romantasy.
Genren er en blanding af romance og fantasy og den fusion skaber stærke, nuancerede heltinder, et spændende univers og ikke mindst sex og lykkelige slutninger.
Romantasy har skabt engagerede læserfællesskaber på de sociale medier og i bogklubber. Den har ført fanfiction og romantiske og sexede bøger fra nichefælleskaber og ind i armene på det brede publikum. For i genren opstår der noget magisk, der ikke kan ignoreres i den internationale bogbranche og som har fyldt den litterære samtale de seneste år.
Det er vi i Amar:Litt nysgerrige på. Derfor får vi besøg af forlagsmedarbejder Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen, der har skrevet speciale om romantasy og hun er i samtale med Maren Lemb, der har skrevet ”Solens Gave” der er første del af romantasyserien ”Bjergene imellem os”.
Så kom til denne aften på Bibliotekshuset og hør om hvad det er genren kan. Hør om tendenser, subgenrer, fællesskaber, spice og stjerner som Rebecca Yarros og Sarah Maas. Vi glæder os.
Amar:Litt er en gruppe af frivillige mennesker, der arbejder for at lave fantastiske og nysgerrige litteraturarrangementer rundt på Amager. Vi gør det hele frivilligt og bliver støttet af Københavns Kommunes Biblioteker og Amager Øst Lokaludvalg. Tak til dem.
Foto Les Kaner
Billetter & tider
Danmark
2300 København
Kort
Bibliotekshuset
Overnatning nær Bibliotekshuset







